Comwell Copenhagen Portside

Comwell Copenhagen Portside med godt 25.000 kvadratmeter og 484 værelser opført på Trælastholmen mellem lystbådehavnen og Copenhagen International School. Her har hotellet vand til tre sider og udsigt til Øresund, og hele området vil de kommende år vokse op som en helt ny og attraktiv central bydel i hovedstaden.

Hotellet er til en vis grad inspireret af det havnemiljø, der altid har været på stedet. Pakhuse og siloer med store flader har altid været dominerende her. Hotellet refererer til pakhusene, bl.a. ved de mange vertikale vindueshuller, der minder om pakhusporte, og de markante sværd ved vinduerne, der minder om fortidens skodder.

Den lyse slebne betonfacade med de grønne planter suppleres af bronzefarvede vinduer, facadesværd og facadebeklædninger. Store skår i facaden åbner op til hotellets indre atriumhaver og fælles faciliteter. Hullerne i den hvide facade er foret med bronzefarvede plader, og farvespillet er med til at gøre facaden levende og give en interessant reliefvirkning. De slebne facader er gennemgående, ikke kun ved sandwichelementerne. Også støttemurene ved trapperne samt sokkelelementerne

Effektivitet har været en vigtig faktor, og derfor er elementerne leveret færdigmonterede vinduer, når de ankom til byggepladsen. Med mellem 1100 og 1200 vinduer siger det sig selv, at det kan tage lang tid, hvis de skal monteres på pladsen.

Størrelse:
25.000 m2
Årstal:
2020
Arkitekt:
Arkitema
Bygherre:
Nordsten
Ingeniør:
Midtconsult
Placering:
Nordhavnen, København
Comwell Copenhagen Portside - BETONELEMENT