Der er ingen tvivl om, at de studerende, der rykkede ind i spritnye Nordbro på Ydre Nørrebro i sensommeren, fik en ekstra spændende studiestart.

Fra tårnet, der er indrettet til studieboliger i de nederste otte etager og lejeboliger i resten op til 30. etage, kan man skimte den svenske kyst og Energitårnet i Roskilde.

Indeni er ungdomsboligerne opført med synlige betonflader både ude og inde. Det giver et holdbart, råt og robust udtryk. Betonen er også slidstærk og desuden god til at absorbere og dermed dæmpe lyden mellem lejlighederne.

Nordbro er et byggeri på 36.000 m2 inklusive kælder og et tårn på 30 etager. Nordbro består samlet set af syv punkthuse på seks eller syv etager samt studietårnet, hvor den øverste etage er et helt nyt byrum, som er offentlig tilgængelig for alle, der vil nyde synet af hovedstaden fra oven.

 

– Det har været et meget spændende projekt, som vi er stolte af at være med til at sætte på landkortet. Vartegnet vil i særdeleshed præge bymiljøet. Det er smukt og har en lang levetid, siger CRH Concretes Commercial Manager Vibeke Starup.

– Vores leverance på betonelementer til Nordbro er kommet i stand sammen med KPC København, som vi har en lang række spændende projekter samme med, tilføjer Vibeke Starup.

Nordbro-projektet rummer bl.a. 30.000 m2 vægge, 35.000 m2 dæk, 1.300 m2 facader, 1.600 tons bjælker, 1.350 tons søjler og 280 trapper.

Se KPC’s film om den 3 årige byggeperiode her.

Læs mere om projektet hos KPC her og hos Arkitema Arcitects her.