Filigrandæk
Filigrandæk er et fleksiblet dæk-system, der giver mulighed for bjælkeløse dæk, udkragninger og spændende former.
Filigrandækket fungerer både statisk og som forskalning, hvorved der spares på arbejdet med forskalning på byggepladsen.
Typisk er filigran dæk egnet til de same konstruktioner som et rent insitu dæk.
Filigrandæk produceres og kontrolleres i henhold til DS/EN 13747 og leveres CE-mærkede. Se mere under certifikater.
Elementgeometri
Hovedmål
Filigrandæk leveres med en tykkelse på 50-90 mm. Der anvendes typisk en tykkelse på 90 mm, hvis der skal indstøbes varme eller køleslanger.
Størrelsen på dækkene aftales i de enkelte projekter. Dog kan bredden maksimalt være 3000 mm, mens længden afhænger af den valgte tykkelse på dækket.
Udsparinger
Der kan udføres udsparinger efter aftale.
Indstøbningsdele
Filigrandragere
Filigrandæk leveres som standard med filigrandragere.
Installationer
Der kan efter aftale indstøbes varme-/ køleslanger, afløb, el eller ventilation.
Projektering og beregning
Filigrandæk projekteres i henhold til gældende Eurocodes.
Filigrandæk kan leveres slaptarmeret eller forspændt.
Forudsætninger
Generelt
Deklarerede værdier for materialer og egenskaber vedr. filigrandæk fremgår af ydeevnedeklarationen. Download gældende udgave her.
FIligrandæk produceres og kontrolleres i henhold til DS/EN 13747 og leveres CE-mærkede.
Kontrolklasse
Filigrandæk produceres normalt i normal kontrolklasse
Miljøklasse
Filigrandæk produceres standard i passiv miljøklasse. Kan også produceres til anvendelse i moderat, aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse, efter aftale.
Overflader
Dækundersiden leveres som en BO28.
Betonstyrker
Filigrandæk produceres som standard med en styrke på 35 MPa
Tolerancer
Elementerne overholder gældende tolerancer, der kan ses her.
Brudbæreevne
Bæreevnen fastsættes i samarbejde med BETONELEMENT. Eftervisningen er baseret på en FEM beregning. Det er typisk deformationerne, som er dimensionsgivende for filigrandæk.
Konstruktionstyper
Filigrandæk er typisk en fordel i konstruktioner med mulighed for indspændinger over søjler og vægge med komplekse former, hvor bærelinjer gør det svært at etablere paddehattedæk
Brand
Ved brandberegningen skal hele dækkonstruktionen medregnes.
Brandmodstandsevnen hænger sammen med dæklaget på armeringen i elementdelen af dækket. Derfor vil der typisk kunne opnås REI 60 med en elementtykkelse på 60 mm, hvor der kan opnås 25 mm dæklag og REI 120 med en elementtykkelse på 70 mm, hvor der kan opnås 35 mm dæklag.
Montage
Filigrandæk monteres på lineære understøtninger, der placeres med en afstand på 0,8 m til 2 m afhængig af samlet dæktykkelse og valgt elementtykkelse.