BETONELEMENTs p–dæk er et specialudviklet dækelement med lav konstruktionshøjde, fortov, afløbsrende og afløb,

P-dækket kan anvendes i alle former for p–huse med samme eller forskudt etagehøjde og i kombination med alle former for bærende elementer det være sig søjler, bjælker, vægge eller facadeelementer.

P-dækket leveres fuldt færdigt fra fabrik med kostet overside på tværs af elementet, som er velegnet for kørsel. De anvendte materialer er robuste og slidstærke og kræver derfor et minimum af vedligeholdelse.

P-dæk produceres og kontrolleres i henhold til DS/EN 13224 og leveres CE-mærkede. Se mere under certifikater.

Elementgeometri

Hovedmål

P-dækket produceres som standard i en højde på 600 mm på midten af p–dækket. Den forøgede højde på midten forekommer primært i den bærende ribbe på undersiden af elementet.

Der er et fald på oversiden på 1:120 svarende til en hældning på i alt 70 mm på et element med standardlængde. Derudover giver forspændingen en tillægspilhøjde på ca. 60 mm.

Elementets geometri giver muligheder for en fri installationshøjde på 160 mm langs p-dækkets vederlag, uden at installationer er med til at reducere den konstruktionsmæssige frihøjde på parkeringsarealerne.

P – dækket udføres i en standardbredde på 2480 mm, svarende til en modulbredde på 2500 mm. P- dækket kan udføres i en variabel længde dog max 17,2 m. Fortovsbredder kan laves med en maksimal bredde på 1500 mm.

Rampe

Rampeløsningen kan ses på detalje KB/P1-01 og KB/P1-02.

Efter aftale kan der indlægges varmeslanger i rampen.

Udsparinger

I hver ribbe udføres dornsamling for at optage skivekræfter (2-3 stk.), samt udsparinger med låsekiler til lodret fastholdelse. Se detalje P/P 1-01.

Kantudformning

P-dækkets langsider (ribbesiden) udføres plane uden noter for fugning.

P-dækkets ender kan udformes på forskellige måder med udsparinger og bøjler, afpasset til den nødvendige stringerarmering for det pågældende p-hus byggeri.

Indstøbningsdele

Løft
Som standard indstøbes 4 stk. løfteinserts type RD 42, som kræver løftebeslag med specielt gevind.

Afløb
I begge ender af p-dækket indstøbes 50 mm HT-skydemuffe for afløb. Endvidere leveres afløbsrist til montage med, når elementerne er monteret.

Der kan efter nærmere aftale udføres anden form for afvanding.

Lejeplader
Ved vederlag indstøbes galvaniserede lejeplader.

Lejeplader regnes udført med svejsninger i udførelsesklasse  EXC1 eller EXC2. .

El-indstøbninger
I det omfang der er behov for indstøbning af el-rør i p-dækkene, f.eks. til styring af trafikken, kan det udføres efter nærmere aftale.

Samlinger og detaljer

Projektering og beregning

P-dæk projekteres i henhold til gældende Eurocodes.

Forudsætninger

Generelt
Deklarerede værdier for materialer og egenskaber vedr. p-dæk fremgår af ydeevnedeklarationen. Download gældende udgave her.

P-dæk produceres og kontrolleres i henhold til DE/EN 13224 og leveres CE-mærkede.

Kontrolklasse
P–dæk produceres som standard i skærpet kontrolklasse.

Miljøklasse
P-dæk leveres som standard i ekstra aggressiv miljøklasse med dæklag, mod overside som ekstra aggressivt og mod formsider som for moderat miljøklasse.

Betonstyrker
P-dæk produceres som standard i styrkeklasse 45.

Armering

Tolerancer
Elementerne overholder gældende tolerancer, der kan ses her.

Overflader
Overside leveres med en kostet overflade.

Undersider og ribber overholder BO42 iflg. bips A24.

 

Brudbæreevne

P-dækket er beregnet for belastning af køretøjer op til 3500 kg. De dimensioneres for en karakteristisk nyttelast på 3,0 kN/m2 i fladelast og en ikke samtidig virkende punktlast på 20 kN. Permanent last for ophæng er på 0,2 kN/m2.

Brand
Den brandtekniske klassifikation afhænger af armeringens placering. Som standard kan p-dækket klassificeres som REI 60 A2 (BS60).