Vaffelplader er udfyldningselementer, der anvendes i kombination med RTP ribbetagplader ved normal tagbelastning. Herved opnår man et tag, der er væsentligt billigere og lettere end et tag med RTP ribbetagplader alene, men som i alt væsentligt bevarer alle betontagetes fordele.

Ved at oplægge vaffelplader med et indbyrdes mellemrum på hhv. 1200 mm og 2400 mm kan der indbygges standard ovenlys på selvbærende karme.

Vaffelplader produceres og kontrolleres i henhold til DS/EN 13369 og leveres ikke CE-mærkede.

Elementgeometri

Hovedmål

Vaffelpladerne leveres med en ribbetykkelse på 90 mm. Vaffelpladerne leveres i standardmål på 2400 x 2400 mm samt 1200 x 2400 mm.

Hel vaffelplade:

 

Halv vaffelplade:

Tilpasningsplader

Til brug hvor vaffelpladerne ikke passer med modulmålet laves plane tilpasningsplader, der på tværs af bæreretningen varierer fra 180 mm til 1670 mm med ribber på tre sider.

Pasplader kan også laves som massive glatte plader uden vaffelmønster.  Disse plader kan laves op til 2400 x 2400 mm.

Udsparinger

I mellem hovedbæreribberne kan der laves mindre udsparinger i vaffelpladerne. Omfang og størrelse skal aftales med vores teknikere.

Indstøbningsdele

Løft
Som standard indstøbes der ikke løft i vaffelplader. De monteres ved hjælp af et specielt åg, der fastgøres til vaffelpladernes lejekonsoller, se vores Leverandørbrugsanvisning her.

Bærebeslag
Vaffelpladerne er forsynet med lejekonsoller af stål for bæring, samt svejsning til RTP ribbepladerne. Herved sikres tagets skivevirkning.

Andre indstøbningsdele
Der indstøbes skinner, som isoleringen kan trykkes op i.

Isolering og tagdækning

Isolering og tagdækning fastgøres efter leverandørens anvisninger. For at modvirke for store temperaturbevægelser anbefaler BETONELEMENT min. 50 mm isolering i uopvarmede bygninger. Der kan som lyddæmpning monteres isolering på undersiden af vaflerne efter elementmontagen.

Samlinger og detaljer

Projektering og beregning

Forudsætninger

Generelt
Vaffelplader produceres og kontrolleres i henhold til DS/EN 13369 og leveres ikke CE-mærkede.

Kontrolklasse
Vaffelplader produceres som standard i normal kontrolklasse.

Miljøklasse
Vaffelplader produceres som standard i passiv miljøklasse.

Betonstyrker
Vaffelpladerne produceres som standard i styrkeklasse 40.

Armering

Overflader
Vaffelplader udføres med en overflade svarende til BO 43/ 42.

Bæreevne

Vaffelplader er dimensioneret til at kunne bære en tagopbygning på 0,5 kN/m2 og en snelast på 0,8 kN/m2.

Deformation
Vaffelpladerne er støbt med en pilhøjde på 16 mm (type U), hvilket stort set svarer til pladens langtidsnedbøjning for egenvægt inkl. isolering og tagdækning.

Brand
Vaffelpladerne klassificeres som bærende, ikke adskillende REI 60 A2 (BS60) bygningsdel, når pladerne er tæt oplagt og isoleret med min. 2 x 75 mm mineraluld på oversiden, med forskudte samlinger.