1.866 p-pladser på Højmarksvej i Billund blev afleveret før tiden. Det skyldes ikke mindst et godt samarbejde med entreprenøren samt at montagen gik hurtigere end forventet.
Hele processen var præget af meget få fejl og en høj grad af fleksibilitet og samarbejde på byggepladsen. Lige fra tegninger og produktion til den færdige montage var forløbet effektivt, hvilket skyldes både dygtige montører og en dygtig entrepriseleder, som hele tiden gik efter at optimere arbejdsdagen.